Grundvand. Overvågning og problemer

Denne rapport om grundvandet er i hovedsagen baseret på data og rapporter fra amterne og Københavns/Fredriksberg kommuner. Rapporten er forfattet af en arbejdsgruppe bestående af: Ingrid Salinas, Per Rasmussen, Per Nyegaard, Erik Nygaard, Finn Lykke Nielsen, Poul Merkelsen, Arne Lundsgaard, Henning Kristiansen, Allan Grambo, Tibor Czakó, og Walter Brüsch, alle DG U. Den meget omfattende sekretærbistand blev ydet af Helle Dybdal Pedersen, Bente Larsson, Conni Steffensen og Maibritt Larving Hvidkjær. Rentegningen er udført af Eva Melskens, Gitte Nicolaisen, Helle Zetterwall og Kirsten Andersen. Her ud over har andre medarbejdere ved DGU hjulpet med løsning af konkrete problemer for rapporteringen, således at de mange og meget varierende oplysninger har kunnet sammenføjes til en helhed. En foreløbig version af afsnittene 2, 3, 4 og 7 er blevet kommenteret af amterne, Københavns og Frederiksberg kommuner, og Miljøstyrelsen. Kommentarerne er i stort omfang indarbejdet i rapporten.

Mineralogi og geokemi af det Øvre Miocæne Gram ler

Det øvre miocæne Gram ler ved Gram Teglværk er undersøgt. Et 13 m højt profil er beskrevet og 27 prøver analyseret for mineralogi, kornstørrelse samt organisk kulstof og svovl. Endvidere er seks prøver analyseret for Ca, Mg, Mn, K, Fe, Na og Al. Sedimentet består af glimmerholdigt siltet generel stigende kor-ns tørrelse opad i ler med profilet en og øverst erkendes to storm lag af lamineret f insand. Nederst i profilet findes fem horisonter af siderit- og calcitkonkretioner. Gram leret er af lejret pi shelfen i det tertiære Nordsøbassin. En væsentlig del af materialet er aflejret under relativt høje energiforhold i forbindelse med stormsituationer og det mest finkornede materiale er aflejret fra suspension. Den nederste del af den undersøgte sekvens· er aflejret fjernest fra kysten med dominans af finkornede materialer aflejret fra suspension og enkelte distale stormlag. Sedimentet fremtræder i dag homogent p.g.a. bioturbation. De to stormlag øverst i profilet er aflejret på dybder over stormbølgebasis. Hele sekvensen afspejler en regressiv udvikling. Den diagenetiske udvikling er karakteriseret ved ophold i tre zoner, der er relateret til nedbrydningsprocesser af det organiske materiale. I den oxiske zone er der dannet mindre mængder glaukonit i fækale pellets. Anoxiske sulfidiske forhold er opnået relativt hurtigt p.g.a. høj aflejringsrate og højt indhold af organisk materiale. I denne zone dannedes pyri t og Fe-fattige karbonater. På større indsynkningsdybde etableredes anoxiske metaniske forhold, hvor udfældning af Fe-rige karbonater er foregået.

Paragenese- og geokemistudier af K-Mg-zoner i det nordjyske Zechstein bassin

Parageneseprojektets formål var at forbedre indsigten i relationerne mellem på den ene side Zechstein saltbjergarternes, specielt K-Mg bjergarternes, kemiske og mineralogiske sammensætning og på den anden side de temperatur- og trykforhold, som findes i saltforekomsterne. Som følge af den begrænsede rådige tid i forbindelse med visse tidsrøvende vanskeligheder under opbygningen og driften af autoklavelinien, blev det besluttet at gennemføre undersøgelserne på salt med dissemineret carnallit fra boringen E+slev-1. Undersøgelserne blev udført som en termometrisk undersøgelse af det system i indeslutninger indfanget kombination af 1. Mikronaturlige Na-K-Mg-Cl-H20 af kvartskrystaller, der krystalliserede i saltet i perioden mellem trias - nedre kridt, og 2. Autoklaveundersøgelse af saltmineralet carnallits barotermale stabilitetsforhold. Da det viste sig, at saltet i kerne 30 fra boringen Erslev-1 var bedst egnet til ovennævnte parallelt løbende undersøgelser, blev hovedvægten lagt på dette salt. Delresultater er blevet publiceret, medens projektet stod på: Fabricius, J., 1984: The thermal stability of natural carnallite in cognate geological environments. DGU Serie c. Nr. 1, IV. 63-83. Fabricius, J., 1987a: Natural Na-K-Mg-Cl solutions and solid derivatives trapped in euhdral quartz from Danish Zechstein salt. Chem. Geol. 61, 95-112. Fabricius, J., 1987b: Geochemical investigation. of potassium- magnesium chloride mineralization of Zechstein 2 salt, Mors Dame, Danmark. Microthermometry on solid inclusions in quartz crystals. DGU Serie A. Nr. 19. 48 pp. Fabricius, J. and Rose-Hansen, J., 1987: Pressure-dependent melting curve of natural carnalli te, KMgCl3 • 6H2O, in a closed system, where evaporation is prevented. Bidrag til IX Symposium on Fluid Inclusions, Oporto. Nærværende tekst er et oversat uddrag af ovenstående publikationer. For at fremme læseligheden og overskueligheden er referencer udeladt. De i publikationerne anvendte referencer fremgår af litteraturlisten, Appendix II.

Litologisk kortlægning ved anvendelse af spektrale luftfotos. Rapport fra et forsøg

Kortlægningen af de overfladenære dannelser har været en hovedopgave for DGU siden oprettelsen i 1888. Formålet har været, og er fortsat, at kunne udrede den litologiske, strukturelle og stratigrafiske opbygning af aflejringerne. Kortlægningen finder anvendelse i mange praktiske opgaver, men den udgør tillige baggrunden for den geologiske tolkning af dannelsesmåderne for aflejringerne samt deres historie. geologiske I praksis foregår kortlægningen ved at bjergarternes udbredelse under dyrkningshorisonten karteres ved hjælp af et 1 meter langt stikbor. Sammen med disse arealdækkende oplysninger indsamles observationer alle steder, hvor der findes '"åbninger" i jorden, som råstofgrave, udgravninger til anlægsarbejder og klinter. Desuden inddrages boringer i kortlægningen; såvel vandforsyningsboringer som specielle boringer udført med henblik på kortlægningen. De arealdækkende oplysninger er blevet indsamlet ved hjælp af samme metode siden kortlægningen påbegyndtes. Det er en ressourcekrævende fremgangsmåde, og det har derfor været naturligt at søge efter andre fremgangsmåder til fremskaffelse af disse observationer. I årene 1970-72 blev det, i samarbejde med andre statslige organisationer, forsøgt at bruge luftfotos af forskellig type til arealkortlægning. Forsøget førte ikke til noget brugbart resultat, men herom senere. Den hollandske geologiske undersøgelse har tidligere udført kortlægningen på samme måde som DGU. Det er imidlertid lykkedes hollænderne at udvikle en fotogeologisk kortlægningsmetode, som har lettet deres arbejde. DGU iværksatte i 1986 et forsøg for at prøve den hollandske metode og nærværende rapport er en redegørelse for dette forsøg. Da undersøgelsen også kan have betydning for den detaljerede råstofkortlægning (fase 2 kortlægningen), har Fredningsstyrelsens Råstofkontor del taget i et samarbejde om undersøgelsen. Tillige har Skov- og Naturstyrelsens Fortidsminde Forvaltning deltaget i projektet.

Bidrag til Læsøs geologi. Lithologi, biostratigrafi og geofysik

Seven wells have been performed on the island of Læsø in the Northern Kattegat Sea in order to clarify the Quaternary stratigraphy and structure of the island. All wells have been gamme-logged and five wells have been test-pumped. In addition, geoelectrical and electromagnetic (georadar) profiles have been measured. The lithostratigraphy and biostratigraphy of the seven wells show, that the late Quaternary of Læsø can be divided into four units: 1) a lower clay unit, which biostratigraphically is nearly identical with the type-section of the marine late Eemian - early Weichselian Skærumhede Series of Vendsyssel, 2) a sandy unit, which on the basis of reworked Foraminifera is believed to be a Weichselian melt-water deposit, 3) a clayey and silty unit, which biostratigraphically and lithologically corresponds to the marine socalled Younger Yoldia Clay of Vendsyssel, and 4) Holocene, marinesands and beachridges. Unit 3 and 4 is separated by an almost horizontal abrasion surface, which in three wells is developed into a soil profile demonstrating that Læsø was elevated above sea level before the onset of the Flandrian transgressions. In other wells and outcrops the boundary between unit 3 and 4 is covered by a conglomerate of boulders derived from the underlying deposits of various age. Six of the wells have been performed within a distance of a few hundred meter enabling a structural interpretation of the· area of investigation. A correlation of the six wells demonstrate, that the pre-Holocene of Læsø is disturbed by tectonic events, since the same stratigraphical units are found at surprisingly different levels. In three wells the Younger Yoldia Clay is even missing. Thus, the pre-Holocene, including the late Weichselian, marine deposits, may be dipping as much as 4 percent towards the north or northeast. A glacio-tectonical interpretation of this structure would anticipate a new glaciation of Læsø after the deposition of the Younger Yoldia Clay. However, more likely the northward tilting of late Weichselian and older strata is related to a Fennoscandian Border Zone fault, which is crossing Læsø in northwest-southeasterly direction immediately south of the area of investigation. Normal faulting in this fault during late Weichselian and Holocene times would cause northeastwards tilting of the strata within the magnitude as actually found. Moreover, from the georadar profiles the same fault is seen also to affect the almost horizontal boundary between unit 3 and 4, since a four meter jump in the level of the abrasion surface is coincident with the above mentioned fault and an app. 3000 years old sea cliff parallel with the fault. This may explain previous observations on the topography of Læsø, which showed that Læsø is divided in 8 shore-terraces, which after their formation during the last app. 3000 years have been slightly tilted, sometimes slowly towards southwest, and sometimes comparatively rapid towards northeast. Since the general late Weichselian and Holocene isostatic recovery of Scandinavia in this area would result in gradual southwesterly tilting of ancient shore-lines, it is reasonable to suggest the southwestwards tilting of the shore-terraces to be caused by the general isostatic upheaval of Denmark, while the north or northeastwards tilting fases may be caused by normal faulting activity.

ZEUS-geodatabasesystem Borearkivet. Databeskrivelse, kodesystem og sideregistre

Udarbejdelsen af denne rapport danner afslutningen på udformningen af Zeus-databaseprojektets borearkivdel til behandling af vandforsynings-, råstof- og geotekniske boringer. De øvrige dele af projektet er en daglokalitetsdel og en undergrundsboringsdel, som færdiggøres senere. Alle tre dele vil imidlertid bruge samme terminologi og kodesystem, således at de kan anvendes sammen. Rapporten bygger på den foreløbige rapport fra april 1982, hvor hovedparten af det administrative, tekniske og geologiske indhold, som skal kunne indlægges i databasesystemet var udarbejdet. Der er foretaget en detaljeret klassifikation af data med definition af de geologiske termer og/eller med henvisning til litteratur, og der er blevet udarbejdet lister over termer på dansk og engelsk. Desuden er udarbejdet mnemotekniske forkortelser for alle geologiske termer, samt talkoder for en række af dem. Ved gennemgangen af de forskellige typer data er der taget stilling til hvilke oplysninger, som skal høre hjemme i en geologisk hovedbase og hvilke, som skal henvises til sideregistre. Der er taget stilling til hvilket kodesystem, der skal anvendes i geodatabasen og fremsat ønsker til søgekriterier, outputfaciliteter samt lister over sideregistre.

Danmarks brunkulreserver. Rapport Fase 2. Udført for Energiministeriet

I Danmark findes der brunkul i Midt- og Vestjylland. Generelt forekommer brunkullet i dybder fra 15 til 25 m, med lagtykkelser fra nogle få centimeter og op til 3 eller 4 m. I 1921, under og efter 2. verdenskrig, samt i perioden 1958-63 blev der udført en lang række systematiske boringer efter brunkul. Oplysninger fra boringerne er løbende registreret og arkiveret ved Danmarks Geologiske Undersøgelse (DGU). I september 1980 startede DGU et fasedelt projekt, financieret af EFP-midler. Projektet behandler beliggenhed og kvalitet af brunkullene under anvendelse af edb-teknik. Der er i projektet indbygget tre faser. De to første faser er gennemført og behandles i denne rapport, mens de miljømæssige konsekvenser, ved udnyttelse og anvendelse af brunkullene, vil kunne belyses i projektets tredje fase. Iværksættelsen af fase tre er afhængig af resultaterne i projektets anden fase. I fase 1 er boringernes lagdata konverteret til edb-læsbare symboler og indlagt i en databank. Fra databanken er udtegnet et kort i 1:200.000 med angivelse af brunkulsforekomster. Samtidig er udført en foreløbig mængdeberegning. I den umiddelbart efterfølgende fase 2, er gennemført en rettelsesprocedure af boringernes oplysninger i databanken. En række edb-programmer er udviklet til brug ved den geologiske bearbejdelse af boringerne. Boringernes geografiske placering er plottet, og mængden af brunkul i boringerne er udregnet. EDB-plotteprogrammer er anvendt til udtegning af brunkulsområder og tykkelsen af de tilstedeværende brunkul. Endelig er beregnet mængden af brunkul pr. kortblad i 1:50.000. Den samlede mængde brunkul pr. kortblad, angiver den totale brunkulsmængde, tilstede i Midt- og Vestjylland. som er Til beskrivelse af brunkullenes lejringsdybde, er beregnet en serie fysiske parametre. En af disse bærer betegnelsen 'graveindex'. Kemiske analyser indgår i vurderingen af brunkullenes kvalitet. Graveindex, brunkulsmængden, den edb-beregnede størrelse af bortgravet brunkul og resultaterne af de kemiske analyser, angiver beliggenhed, mængde og kvalitet af den sandsynlige brunkulsreserve i Danmark.

Sårbarhedsprojektet. Verifikation af præliminære sårbarhedskort. Slutrapport for delprojekt 1 i sårbarhedsprojektets 2. etape

Under første etape af Sårbarhedsprojektet blev udarbejdet de såkaldte præliminære sårbarhedskort, der forsøger at kortlægge sandsynligheden for at forurenende stoffer, der anvendes, deponeres eller udledes på eller i jordoverfladen, kan påvirke grundvandets kvalitet. Disse præliminære sårbarhedskort er blevet verificeret gennem sammenligning mellem sårbarheden indeholdt i sårbarhedskortene og sårbarheden indeholdt i kemiske analyseresultater af vand fra grundvandsreservoirer i det kortlagte område. Der er foretaget analyser af 75 stikprøver i testområdet på Djursland. Prøverne er blevet analyseret for tritium og iltisotopforhold 18o; 16o samt de almindeligste vandkemiske parametre. Sårbarhedsindekset er sammenholdt med analyseresultaterne og forskellige kombinationer af analyseresultaterne for at undersøge korrelationsmuligheder. Der er foretaget en statistisk bearbejdelse af datamaterialet for at underbygge de sammenhænge, som er fundet.