DEN TAKSONOMISKE TAKTSTOK

Nærværende artikel tager udgangspunkt i ny viden om fuglenes evolution på forskellige taksonomiske niveauer. Især artsniveauet nyder hobbyornitologernes bevågenhed, idet en videnskabeligt sanktioneret taksonomi på artsniveau muliggør en indbyrdes kappestrid om at opdage og afkrydse det størst mulige antal arter på forskellige afkrydsningslister. Fordi mange amatørornitologer har opbygget en høj grad af ekspertise, er de i stand til at interagere med professionelle eksperter. Feltfolket udgør på denne måde både en ressource for videnskaben og et eksternt, eller subalternt, korrektur, som i praksis kan gøre krav på at føre „taksonomiens taktstok“. Artiklen gennemgår otte udvalgte events i efteråret 2019 for at illustrere, hvordan sjældne fugle opdages, bestemmes og – ikke mindst ved granskning af fotos – efterbestemmes. Videnskabssociologien har siden 1960’erne udviklet sig i en postmodernistisk retning, som i sine identitetspolitiske afskygninger i 2020 blandt andet førte til, at Carl von Linné blev anklaget for at være den videnskabelige racismes grundlægger. Identitetspolitikken kan udgøre en udfordring for ornitologien, men foreløbig står idéen om, at arter har en central plads i den taksonomiske orden til troende. Ikke alt er sløret og multipelt, som postmodernismen foreskriver. Søgeord: ornitologi, fuglearter, taksonomi, ekspertise, falsifikation, postmodernisme